En eventyrer fylder 70

Vagn Tyrsted Rasmussen (1988)

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver den 29. juli 2005

Vagn Tyrsted Rasmussen, major af reserven, gårdejer og medlem af Eventyrernes klub, Rosengårdsvej 77, Kertinge, Kerteminde fyldte 70 år den 29. juli. Vagn Tyrsted Rasmussen er en sand eventyrer, som harprøvet mere end de fleste i løbet af sit farverige og spændende liv.

Egentlig skulle han have været landmand. Men grunden til en tilværelse ud over det sædvanlige blev lagt på Vallekilde Højskole, og efter militærtiden hos Jydske Dragonregiment og en følgende militæruddannelse som løjtnant og kampvognsdelingsfører gik turen ud i verden i stedet for tilbage til landbruget. Det blev til mange, lange og utraditionelle rejser afbrudt af perioder med frivillig militærtjeneste, hvor han steg i graderne til major. Vagn Tyrsted Rasmussen rejste i USA, Canada og Alaska. Han kørte fra Californien til Panama på scooter, rejste med cirkus i Norge og sejlede som sømand på det nordlige ishav. 1964-65 blev det til en tur jorden rundt på den samme scooter, som han nogle år tidligere havde kørt gennem Amerika på. Vagn Tyrsted Rasmussen overtog på et tidspunkt sin fædrene gård for nu at blive selvstændig landmand. Men eventyret sad ham i blodet, og efter at have taget flycertifikat og købt en flyvemaskine blev han bI. a. kendt for sin flyvetur ind over Sibirien og den nordrussiske Tundra, hvor han af stadig uopklarede grunde blev arresteret af KGB. Han har været medlem af Eventyrernes Klub i 39 år, og tiden bruges nu på omfattende foredragsaktivitet. 

Forsvarsvilje – forsvarssag

Dragonavisen 1998

Af Major af reserven Vagn Tyrsted Rasmussen

I 100-året for Kaj Munks fødsel kan man ikke skrive om forsvarsvilje og forsvarssag uden at tænke på ham. Han udviste viljen og han førte sagen til den yderste konsekvens. Han var blevet opfordret til at flygte til Sverige, men det ville han ikke.

Han følte, at det ville være at svigte det, som han hele tiden havde stået for og det han havde prædiket og skrevet om. Det kostede ham livet selv om han aldrig havde brugt våben.

Det var der andre der gjorde, og mange af dem måtte også betale med livet. Enten i åben kamp eller i tyske koncentrationslejre.

Men alt i alt var det dog kun en meget lille del af den danske befolkning, der deltog aktivt i modstandskampen. Ikke over 3000 mand. Til sammenligning skal det nævnes, at der var 12.000 danskere i tysk tjeneste og i tysk uniform. Oven i købet med den lovligt valgte danske regerings billigelse.

Forsvarsvilje er ikke det, der ligger en dansker mest på hjerte.

Vor historie er et godt bevis på dette.

 

Den stolte vikingetid

Vikingetiden var vor stolteste tid, siger vi. Det var da Danmark var størst og lige siden er det gået tilbage. Efter vikingetiden kom der nogle skrækkelige sørøvere og angreb Danmark eller hvad landet nu hed. Det var venderne. I dag ved vi, at det var slaverne, det folk, der senere befolkede det land, der i dag hedder Rusland. I tidernes løb har København været indtaget, plyndret og brændt af seks gange på grund af, at forsvaret ikke har været godt nok. Jylland har været besat og plyndret af fjender mange gange af samme årsag. I 1864 mistede vi en tredjedel af landet, både hvad angår areal og befolkning. Og også her var hele Jylland besat. Første verdenskrig slap vi uden om, men da havde vi også den største hær, vi nogensinde har haft.

125.000 mand var under våben og ingen udenlandsk magt ville angribe Danmark.

Desværre var det lige modsat i 1940. Da havde vi kun 4000 mand og Danmark blev besat på kun to timer. I Sønderjylland var der kun 400 mand.

Man kan undre sig over, hvorfor danskerne er så mageligt et folk.

I dag er forsvarsviljen stor, siger man. Jeg har ved forskellige lejligheder hørt militære chefer bryste sig af, at tilslutningen til NATO er større i dag end under den kolde krig. Det skal man da ikke være stolt over. – Tværtimod. – I dag er der overhovedet ikke nogen militær trussel mod Danmark, men det var der for 10-20 år siden, og da var forsvarsviljen mindre. Hvis vi går tilbage til krigens tid må vi erkende,, at bortset fra de ca. 3000 mænd og kvinder, der kæmpede mod tyskerne, så havde resten det egentlig ganske godt. Den danske stat straffede de ballademagere, der gjorde modstand mod tyskerne. Ved folketingsvalget i marts 1943 fik de samarbejdsvillige partier 143 mandater!

Partiet ”Dansk Samling”, hvis program var at smide tyskerne ud, fik kun tre mandater. Jo, vi har sandelig noget at være stolte over.

 

KGB`s aktivitet

En årsag til den mindre tilslutning til NATO under den kolde krig, hvor der virkelig var brug for militær styrke og sammenhold imod Warszawa-pagten kan være, at vi i dag ikke er påvirket af den russiske efterretningstjenestes meningsdannende aktiviteter. KGB brugte millioner til at påvirke opinionen i Danmark.

    Journalister og sågar folketingsmedlemmer fik penge for at skrive noget negativt om NATO og det danske forsvar. Men det skete der jo lige så lidt ved, som for den regering, der samarbejdede med tyskerne under krigen.

    Det er også værd at bemærke, at de modstandsfolk, der reddede Danmarks ære under krigen og som gjorde, at de allierede til sidst anså Danmark for et allieret land, aldrig har fået en tak fra det officielle Danmark. Jeg tænker her ikke på et ridderkors, som enhver postmester og major får, men på Storkors af Danmark. Det havde vel ikke været for meget. Men har vi haft en militær enhed i Jugoslavien eller Albanien, så kan vi på farvelagte billeder se, hvordan en general modtager heltene, når de kommer hjem og pryder dem med medaljer. Men dem, der kæmpede for Danmark, de fik aldrig en!