1995 EU-Monitor, KN J.S. Møller i Ex-jugoslavien
EU-monitor: Overvågning af toldere,- en særpræget opgave
Af kaptajn J.S.Møller
Dragonofficeren, kaptajn Jan Møller er vendt hjem til Holstebro efter tre måneders tjeneste som embargokontrollant i Serbien eller hvad man nu vil kalde et job, som i højere grad hører tolderfaget til end det militære håndværk, han ellers udøver ved Jydske Dragonregiment. Her er hans beretning...
Tirsdag den 13. september kl. 1405 ringede en personelmand fra HOK: "Kan du rejse til Jugoslavien på torsdag som civil observatør"?, lød spørgsmålet.
Efter ca. 1 msek var svaret: "Ja, men hvad er opgaven"? Svar: "Det ved vi ikke". På dette tidspunkt var jeg travlt optaget af at klargøre den taktiske træner til næste dags øvelse. Men hvad med konen? Opkald til Holstebro: "Er
det OK, hvis jeg rejser til Serbien i tre mdr."? Svar: "Ja, men du har ingen rene underbukser". Efter en del ringen frem og tilbage modtog jeg den endelige ordre fredag den 16., om at jeg skulle stille ved FE mandag den 19. september, kl. 1600 til briefing.
Her mødtes hele holdet, som bestod af fem hærfolk, fem politifolk og to toldere.
Tirsdag formiddag gik med vaccination og udlevering af vinterudstyr ved rigspolitiets foranstaltning. Afgang fra Kastrup til Geneve kl. 1400. Før afgang blev der holdt en lille reception i VIP lokalerne med deltagelse af ikke mindre end tre ministre. Selvfølgelig var diverse TV-selskaber tilstede. Efter receptionen blev holdet kørt direkte til flyet. Vi fik ikke lejlighed til at gøre indkøb i den Duty Free. Bad luck. Tre måneder uden KING's. Jeg overlevede.
Næste dag til UN-bygningen for udstedelse af
ID-kort. Kl. 1400 afgik to små fokker-fly til Belgrade via Budapest. Den eneste begrundelse for opholdet i Geneve var at få udstedt ID-kortet. Det må være jordens dyreste ID-kort!
Straks efter ankomsten til Belgrade blev holdet briefet af chefen for missionen, Bo Pellnäs. (Fin fyr selvom han er svensker). Igen en lille reception. Torsdag eftermiddag fik jeg ordre til at samle mit team, som bestod af en finne, en tolk
og en lokal driver, og afgik til sektor Alfa, som dækkede den nordlige del af grænsen ind til Bosnien. Endelig fik jeg at vide, hvad opgaven gik ud på. Vi skulle overvåge toldernes arbejde på alle overgange fra
Serbien/Montenegro ind i Bosnien. Mr. Milocevis havde besluttet at indføre embargo mod de bosniske serbere, for at få dem til at acceptere
den foreliggende fredsplan. Efter kun fire dage blev der udskilt en sektion med station i en mindre provinsby, Ruma, for at nedbringe transporttiden. 30 menneskers ankomst til Hotel Ruma gav problemer for hoteldirektøren. Nye lagner og håndklæder
skulle indkøbes. Kakerlakker skulle gasses. El-varmere skulle opstilles på værelserne, så der i det mindste var et sted, man kunne holde varmen.
Sektionen
var ansvarlig for to overgange, Sremka Raca og Jamina. Sremka Raca er åben 24 timer som en af to overgange på hele grænsen. Jamina, som ligger ved floden Sava, er kun åben fra 7 morgen til 5 aften og trafikken er meget lokal, max. 10
køretøjer passerer om dagen.
Hvordan kan man smugle 120 liter benzin i en Lada? Meget enkelt, en 20 liter plastikdunk til højre og en 5 liter dunk til venstre for motoren. 30 stk. 1½ liter plastikcolaflasker stukket ind mellem fjedrene i sæder og ryglæn samt en 50 liter gummitank gemt i bagagerummet under en masse skrammel. Hvem sagde en kørende bombe? - En anden fidus. Tag et sæde ud, svejs en ny op i plader som en tank. Sæt overtræk på og placer bedstemor med træben på sædet. Andre forsøg, som blev afsløret: Dobbelte ladbunde og forender på lastbiler. Skjulte dunke mellem vangerne. Ekstra bund i busser.
Efter fem uger blev hele sektionen sammenlagt med sektor Belgrade. Hvad personalet på hotellet var meget glade for. De kunne så fortsætte deres kaffedrikning og rygning hele dagen. For os betød det et mere afvekslende arbejde, idet vi nu også skulle overvåge toldernes arbejde på ca. otte kontrolsteder, hvor man kontrollerede og forseglede lastvogne.
Vi kontrollerede selv lastvogne ved hjælp af en lang spids jernstang. Dagsrekorden var 1000 liter diesel gemt under melsække. For chaufføren, månedsløn ca. 300 DM, kunne det blive en god forretning. Indkøbspris ca. 2,5 DM, salgspris i Bosnien 5,0 - 10 DM.
Samarbejdet med de lokale myndigheder, politi og toldere var excellent. det var tydeligt, at der var udgivet visse ordrer fra højeste sted. Vi opnåede at få fyret fem toldere på grund af uduelighed. Missionen havde diplomatisk status og "Freedom of Movement". En politichef i Montenegro forstod ikke rigtigt betydningen af dette. han fik et par uges ophold i et hus med gitter for vinduerne og en fyreseddel.
Vil missionen opfylde sit formål? Gennem flere samtaler med folk fra Bosnien, fik vi det indtryk, at varemangelen var begyndt at kunne mærkes i meget alvorlig grad og at de var meget trætte af krigen og deres ledere. En ting er sikker. Der er skabt en ny overklasse af nyrige (sortbørshajer) og en stor underklasse. Mellemklassen er væk. Det samme er sket i Serbien.
Jan Møller