1977
36 spændende år som officer
Oberstløjtnant Preben Stoltze død.
Kristeligt Dagblad 16. december 2002.
Oberstløjtnant Preben Stoltze, Råsted vest for Holstebro er død. Han blev 85 år. Preben
Stoltze blev handelsuddannet, inden han i slutningen af 1930'erne gik ind i forsvaret. Han blev løjtnant ved Gardehusarregimentet i 1941 og gik på Hærens
Officersskole 1941-1946. 1956-1963 var han adjudant hos kong Frederik IX, og siden var han blandt andet lærer ved Pansertroppernes Befalingsmandsskole, ligesom han
selv tog kurser ved den amerikanske og den britiske panserskole. Den videre karriere omfattede blandt andet chefstillingen på Pansertroppernes
Befalingsmandsskole.
Preben Stoltze sluttede sin karriere i hæren som stabschef og næstkommanderende ved Jyske Dragonregiment.
Gå tilbage til: FORSIDEN