Rytterfægtningen ved Vorbasse - dansk sejr mod alle odds
Af Sune Wadskjær Nielsen
Tilbagetog, forkerte beslutninger og blodige nederlag. Krigen i 1864 er sørgelig læsning, hvis man sympatiserer med den danske hær i konflikten mod Preussen og Østrig, men den lille rytterfægtning ved Vorbasse 29. februar 1864 var et af de få danske lyspunkter i krigen. Sejren kom i hus, selv om fjenden var i overtal og havde overraskelsesmomentet, og det viser noget om de danske dragoners store færdigheder i nærkamp mod fjendtlige ryttere.
Forstør kortet herunder (lidt) ved at trykke på det!
Maleri af Karl Hansen-Reistrup fra 1892 af kampen ved Vorbasse. Kunstneren har malet de preussiske husarer med forkerte uniformer. Husarerne på billedet bærer gardehusarregimentets røde uniformer. 1. Westfaliske husarregiment nr. 8, som de danske dragoner kæmpede med, havde mørkeblå uniformer. Rønnebæksholm.